Læser man oversigtsværker om Hjørring bys historie, står der forsvindende lidt om kvinder. Det er mændene, som dominerer historiefortællingen.
Men dykker man lidt længere ned i historierne, viser der sig et billede af enkelte kvinder, som særligt i slutningen af 1800-årene og ind i 1900-tallet gjorde sig bemærkede som selvstændige erhvervsdrivende, politikere og lærere. Langt de fleste kvinder har dog knoklet med mand og børn uden at efterlade sig spor i historien. På byvandringen vil både de glemte kvinder og de entreprenante kvinders historier blive fortalt.
Start ved Museets hovedindgang, Museumsgade 3, 9800 Hjørring.